Back to All Events

Stort husmøde om forslag til nye åbningstider og nyt aktivitetsprogram

Det store husmøde finder sted den sidste tirsdag i hver måned. Husmødet er Trampolinhusets demokratiske parlament og informationsforum, hvor brugere, praktikanter, frivillige og ansatte deler nyheder med hinanden og diskuterer presserende spørgsmål relateret til huset og livet som flygtning/asylansøger.

Den første del af mødet er afsat til meddelelser fra brugere og fra gæster. Den anden del er afsat til at drøfte et presserende emne i dybden. 

Under dagens store husmøde vil personalet præsentere et forslag til nye åbningstider og et nyt aktivitetsprogram, som er udarbejdet af en programrevisionsgruppe bestående af Trampolinhus-asylpraktikanter, flygtninge i jobtræning og ansatte. Vi håber at se mange mennesker til mødet. 50 personer kan deltage i henhold til myndighedernes corona-retningslinier.

Under det store husmøde i februar, april, september og november præsenterer vi Trampolinhusets fire husregler og indsats mod diskrimination og seksuelle krænkelser. 

1) Ingen diskrimination
2) Ingen vold
3) Ingen hård alkohol
4) Ingen stoffer

Kom og vær med – det er også dit hus!