Det store husmøde finder sted den sidste tirsdag i hver måned. Husmødet er Trampolinhusets demokratiske parlament og informationsforum, hvor brugere, praktikanter, frivillige og ansatte deler nyheder med hinanden og diskuterer presserende spørgsmål relateret til huset og livet som flygtning, asylansøger eller minoritetsetnisk dansker.
Den første del af mødet er afsat til meddelelser fra brugere og fra gæster. Den anden del er afsat til at drøfte et presserende emne i dybden.
Under det store husmøde i februar, april, september og november præsenterer vi Trampolinhusets fire husregler og vores indsats mod diskrimination og seksuelle krænkelser.
1) Ingen diskrimination
2) Ingen vold
3) Ingen hård alkohol
4) Ingen stoffer