Mortens hjørne: Ny Hjemrejsestyrelse vil ikke få folk til at rejse hjem, men det vil uddannelse
I ‘Mortens hjørne‘ kommenterer vores direktør Morten Goll på aktuelle problemstillinger i flygtninge- og integrationsdebatten. I denne uge stiller Morten skarpt på den nye Hjemrejsestyrelse.
af Morten Goll. Foto: Lars Vibild.
250 danske statsborgere skal ansættes i den nye Hjemrejsestyrelse, som får til opgave at sørge for, at 1.094 afviste asylansøgere rejser hjem til deres eget land. Det er mange resurser til en opgave som ikke hidtil er lykkedes.
Politiet siger selv, at 606 af de afviste asylansøgere er i en fastlåst situation, hvilket betyder at politiets værktøj til hjemsendelse ikke virker.
Den nye styrelse får dog ikke en ny værktøjskasse. Det er de samme motivationsfremmende foranstaltninger, som ikke har fungeret hidtil, som blot skal koordineres af en ny styrelse.
Vi har set, at det ikke virker at indskrænke folks frihed og forringe deres levevilkår. Folk bliver i landet, fordi alternativet er værre.
Årsagen er, at det danske demokrati og retsstatens handlemuligheder begrænses af menneskerettighederne. Der er en nedre grænse for, hvilke rettigheder vi kan fratage mennesker, som opholder sig i Danmark. Det skal vi egentlig være glade for og stolte af.
Verden skal ses fra afvistes vinkel
Det lyder som en klassisk catch-24 for integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Men det er kun, fordi politikerne ikke forstår de afviste asylansøgeres frygt for hjemlandet. Den kan have mange ansigter.
Denne klumme handler ikke om Udlændingenævnets afgørelser, men det er vigtigt at forstå, at de afviste asylansøgere ofte er dybt uenige i afgørelsen.
En af grundende til, at politikerne på Christiansborg ikke forstår de afviste asylansøgere, er, at de ikke accepterer, at Udlændingenævnet kan begå fejl, mens de afviste asylansøgere opfatter sig selv som beviset på, at Udlændingenævnet begår fejl. For at finde en løsning må vi prøve at se verden fra deres vinkel.
Der er en stor gruppe af disse 606 fastlåste afviste asylansøgere, som ikke har ret til asyl efter de konventioner, som Danmark følger, og som derfor er retmæssigt afviste.
Deres asylmotiv er ikke i en af de tre kategorier, som udløser asyl i vesten – nemlig forfølgelse baseret på politiske, religiøse eller sexuelle motiver.
Vi skal give dem et værdigt liv i hjemlandet
Næsten alle i denne gruppe føler sig alligevel uretfærdigt dømt. For i deres optik er de flygtet fra etnisk undertrykkelse, sult, mangel på job og uddannelse, risiko for tidlig død grundet mangelfuldt sundhedsvæsen og generel mangel på muligheder for dem selv og deres børn.
De forstår ikke, at Udlændingenævnet skelner mellem, om dødens årsag er dækket af flygtningekonventionen eller ej, fordi de mener, at menneskerettighederne garanterer dem et liv i værdighed.
For den gruppe vil det derfor fungere, hvis vi kan forbedre deres muligheder for at opnå et værdigt liv i hjemlandet for dem selv og deres børn.
Det er her, vi bør sætte ind, hvis vi skal løse Mattias Tesfayes, Inger Støjbergs, Annette Vilhelmsens, Søren Pinds, Bertel Haarders, Birthe Rønn Hornbechs og Rikke Hvilshøjs gordiske knude.
Ja, listen over politikere som ikke har løst den opgave er lang.
Uddannelsesvisum vil være effektiv udviklingshjælp
Hvad hvis man udviklede en pendant til det amerikanske Fulbright Scholarship i Danmark?
Giv de afviste asylansøgere et treårigt visum til at uddanne sig i et fag, kombineret med kurser i praktiseret demokrati og selvorganisering.
Betingelsen for optagelse i programmet skal være, at de vender dygtiggjorte hjem efter tre år. Det skal være en relevant uddannelse, der giver adgang til job og øger personlig dannelse, kreativitet og livsduelighed.
250 funktionærers årsløn kunne bruges til at udvikle programmer på eksisterende uddannelsesinstitutioner og til SU-administrationen. Jeg ved godt, at danske politikere vil stejle over at skulle uddanne andre landes borgere gratis. Men så kald det udviklingshjælp.
Det vil være effektiv udviklingshjælp direkte til resursestærke, men udsatte befolkningsgrupper, hvis regeringer har ladt dem i stikken.
Udviklingshjælp, som ikke går igennem et embedsapparat, hvor pengestrømme skaber grobund for korruption. Udviklingshjælp, der kan blive kimen til en iransk andelsbevægelse, øget handel mellem Uganda og Danmark og en social revolution i Afghanistan. Og den kan give tomme udrejsecentre.
Virksomheder spirer efter uddannelse i Danmark
Trampolinhuset er klar til at hjælpe med know how.
Vi har eksempler på afviste asylansøgere, vi stadig har kontakt med, som brugte tiden i Danmark på at dygtiggøre sig i Trampolinhuset og på kompetencegivende uddannelser. De er i dag vendt hjem med planer om at starte virksomheder eller sågar NGO’er i deres eget land.
Jeg fungerer selv som rådgiver for en spirende NGO i Kabul og følger tæt en virksomhedsopstart i Uganda.
Begge initiativtagere var afviste asylansøgere i mere end fire år i Danmark, som nægtede at tage hjem. Hvis de var havnet på Kærshovedgård, var de aldrig kommet derfra.
Læs mere
