Praktik i Trampolinhuset

Praktik i Trampolinhuset: En personlig, social og aktivistisk udfoldelse

Ellen og Emilia er praktikanter i Trampolinhuset. De fortæller, at de lærer meget både i forhold til personlig udvikling og arbejdserfaring samtidig med de kommer tæt på forskellige mennesker.

Af Amanda Enggaard Dybdal

Trampolinhusets sjæl beror sig i høj grad på dets mange kreative praktikanter til at bringe husets daglige aktiviteter til livs. Ellen og Emilia er to af vores praktikanter, der på nuværende tidspunkt er praktikanter i Trampolinhusets kompetenceløftsteam, hvor de har været siden begyndelsen af 2019.

Som praktikanter i kompetenceløftstemaet har Ellen og Emilia til opgave at organisere asylansøger-praktikanterne i Trampolinhuset. ”Vi koordinerer og vejleder praktikstillingerne. Vi sikrer, at alle forskellige opgaver i huset bliver varetaget af nogen og sikrer os at folk kommer ind og gør deres arbejde”, forklarer Ellen.

Emilia og Ellen i Trampolinhusets have. Foto: Viktoria Steinhart.

Emilia og Ellen i Trampolinhusets have. Foto: Viktoria Steinhart.

“Din stemme er lige så vigtig som andres”

Praktikpladsen har mange fordele for Ellen og Emilia. Ikke alene får de arbejdserfaring i et felt der er relevant for deres interesser, men også et rigt udbytte på både personlige og sociale niveauer. Gennem et fladt hierarki tilstræber huset at inkludere alle på lige fod: ”Alle har mulighed for at deltage i organisatoriske og praktiske anliggender”, siger Emilia, ”og din stemme er lige så vigtig som andres, hvilket gør huset til et rart sted at være.”

”Det er virkelig fedt at føle, at man er en smule proaktiv”, tilføjer Ellen, ”fordi der sker så meget i Danmark der pisser én af hver eneste dag”. Emilia er enig: praktikpladsen ”gør dig i stand til at bidrage på en lidt mere aktivistisk måde.”

 

Tæt på forskellige mennesker

Som praktikant i Trampolinhuset bruger man meget af dagene i samspil med de andre praktikanter, frivillige, ansatte og gæster i huset. For Ellen og Emilia giver det god indsigt i husets virke og hjælper dem med at lære folk at kende, som de måske ikke ellers ville have mødt. For Emilia betyder hendes praktikplads at ”vi får mulighed for at møde og lære hver eneste bruger i huset at kende, hvilket er virkelig fedt, fordi man holder en konstant kontakt. Jeg tror det er den bedste del af jobbet.” ”Du er omringet af venner hele tiden,” tilføjer Ellen. ”Det gør det sjovt at komme på arbejde hver dag. Jeg ser frem til det hver morgen”.

 

Ikke som andre praktikpladser

Ligesom Trampolinhuset nyder hjælpen fra de mange entusiastiske sjæle i huset, er følelsen gengældt hos vores to kompetenceløftspraktikanter: ”Jeg vil gerne tilføje, at det her er en livserfaring som jeg vil anbefale til alle, alene fordi det lærer dig så meget; at være i Trampolinhuset er en fed oplevelse og du lærer en masse. Personlig forandring, læring for dig og dit liv; det er ikke en praktikplads som du vil opleve dem i andre NGO’er eller organisationer”, bemærker Emilia.

 

Trampolinhuset opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at sende en ansøgning og tilslutte sig huset, enten som frivillig, besøgende eller praktikant, ligesom Ellen og Emilia.


Støt Trampolinhuset

Trampolinhusets mange aktiviteter er mulige takket være donationer fra privatpersoner, som giver mellem 50 og 500 kr. hver måned. Hvis du, din kæreste eller din mor også har mulighed for at støtte vores arbejde med en fast donation, vil det gøre en stor forskel for vores arbejde.


Læs mere