Kropsterapi i Trampolinhuset

Kropsterapi i Trampolinhuset 

Trampolinhuset har fået kropsterapi for flygtningekvinder på programmet, her underviser Kathrine Bruun hver tirsdag kvinderne i at være i kontakt med kroppen og vække den blidt inden dagens praktik i Trampolinhuset. Det er særligt godt for kvinderne, der har mange smerter eller traumer at få flyttet fokus fra hoved ned i kroppen.   

af Christiane Jessen

Kropsterapi er godt for kroppen og kan hjælpe med at løsne op for traumer. Foto: Christiane Jessen

Kropsterapi er godt for kroppen og kan hjælpe med at løsne op for traumer. Foto: Christiane Jessen

I Trampolinhusets ‘small classroom’ en tirsdag formiddag i marts lyder der stille afspændingsmusik og dufter let af citrus og honning. To stearinlys er blevet tændt, og der er klar til formiddagens kropsterapi.  

Det er kropsterapeut Kathrine Bruun, der står for timen. Hun forklarer, hvorfor det er vigtigt med kropsterapi netop i Trampolinhuset. 

Vi laver kropsterapi, hvor vi tuner ind i kroppen og har fokus på kroppens energi. Og det er især godt for kvinderne her, for de har ondt mange steder. Vi har jo den her ide om, at hvis ting skal være gode, så skal vi knokle for det. Men det er vigtigt at meditere og have kroppen med i det, man gør.” 

Kropsterapi for flygtninge 

Bevægelsesklassen er et nyt initiativ i Trampolinhuset, her kan kvinderne fra jobtræningsprogrammet ‘Next Practice’ komme til afspænding i en halv time hver tirsdag.  

Det er der i særlig grad brug for i Trampolinhuset, hvor mange af kvinderne har smerter i skuldre eller hoved, og i deres forberedende praktikker i Trampolinhuset også har brug for skånebehov. Det støtter kropsterapien op omkring. Kathrine Bruun ser et særligt match mellem Trampolinhusets kvinder og kropsterapien:  

Trampolinhuset er et skønt sted at være, kvinderne her er meget taknemmelige. Og så er kropsterapi vigtigt i et sted som Trampolinhuset, hvor nogle af kvinderne kommer med traumer, og traumer sætter sig i kroppen. Men man kan også hjælpe med at forløse dem gennem kroppen.” 

Flytte fokus fra hoved ned i kroppen 

Timen starter med at vække kroppen, alle kvinderne står på gulvet og med lukkede øjne får de lige så stille vendt fokus ind ad i kroppen.  

“Luk øjnene”, siger Kathrine Bruun i en blid stemme.  

Og så kører hun skuldre godt op om ørerne, strækker sig og klapper kroppen vågen. Kvinderne følger efter.  

“Kan I mærke forskellen i kroppen nu?” 

Bagefter følger afspænding, hvor kvinderne ligger sig på gulvet med en pude under hovedet, mens Kathrine guider kvindernes bevidsthed hele vejen gennem kroppen. Fra hoved ned til tæerne.  

Bedste udgangspunkt for arbejdslivet 

Da klassen slutter og kvinderne har fået øjne igen, skal de alle sammen ud i deres forberedende praktikker i Trampolinhuset, nogle i rengøring i køkkenet og andre i skrædderen eller frisøren. Og Kathrine Bruun ser også en stor sammenhæng mellem fokus på kroppen og et sundt arbejdsliv: 

Når kvinderne slutter her, skal de jo ud i køkkenet og gøre rent. Det kan være, at de tager en anden nænsomhed med efter at have været her i dag. Måske ikke bevidst, men de har måske en anden kropsbevidsthed med sig på et ubevidst plan, og det er vigtigt at tjekke ind med kroppen.” 

Kathrine Bruun påpeger også, at det også er vigtig,t at minde kvinderne om, at selv om de har smerter og kan have svært ved at gennemføre deres praktik eller betjene et normalt arbejde, så er lidt bedre end ingenting.  

Nogle gange tror man slet ikke, at man kan noget. Men det er farligere at gøre ingen, end bare at gøre en lille smule.”  


Læs mere