Ny forskning: Flygtninge overpræsterer på arbejdsmarkedet
Paradigmeskiftet har store konsekvenser for flygtninge på det danske jobmarked, men nu viser ny forskning at de er uundværlig arbejdskraft. Paradigmeskiftets kobling af job og ophold presser flygtninge til at overpræstere på arbejdsmarkedet.
Christiane Jessen
Foto: Anna Lyngdal Wulff og Emma Froma Feil
Når Amina møder på arbejde, er det med følelsen af at skulle præstere mere end hendes danske kollegaer, derfor møder hun ind, selvom hun har migræne. Chefen siger, at hun skal gå hjem, men Amina er for stolt til at lytte. Sådan fortæller mange flygtninge, at frygten for at blive sendt tilbage til deres hjemland eller miste deres ophold i Danmark presser dem til at overpræstere på jobbet.
Det er et af resultaterne i specialet “Den gode flygtning’ – en etnologisk undersøgelse af ansatte med flygtningebaggrund på danske arbejdspladser” skrevet af Anna Lyngdal Wulff og Emma Froma Feil fra Københavns Universitet, 2019.
Et paradoksalt paradigmeskifte
8.700 lønmodtagere vil miste deres job som konsekvens af paradigmeskiftet, det viser Udlændinge- og Integrationsministeriets egne tal. Men i specialet påpeges det, at flygtninge er en uundværlig del af det danske jobmarked. Flygtninge tager nemlig typisk jobs som danskerne ikke selv vil have. I specialet ses derfor et paradoks i, at der på den ene side er et behov for hænder på arbejdsmarkedet, men på den anden side søger paradigmeskiftet at sende mange af disse hænder hjem.
Tanken bag paradigmeskiftet fra februar 2019 er at flytte fokus fra integration til midlertidighed og hjemsendelse til de lande, hvorfra flygtningene kommer. Samtidig blev sammenhængen mellem flygtningens ophold og arbejdsmarked vævet tættere sammen. Hvis man ikke har arbejde, er der mindre chance for at blive i landet.
Sagte og usagte forventninger på jobbet
Når en fabriksmedarbejder siger, at “der mangler hænder på båndet”, er det let for en dansker at afkode betydningen. Men for flygtninge med begrænsede danskkundskaber kan den konkrete arbejdsplads’ terminologi være sværere at forstå. Og netop sproglige kompetencer er en ud af tre usagte forventninger, som flygtninge overkompenserer for. De to andre inkluderer humor og dét at beskæftigelse er en særlig stor værdi for danskerne. Flygtninge gør derfor et større stykke arbejde for at imødekomme forventninger på arbejdspladser, ved at arbejde hårdere, mere og længere.
De menneskelige konsekvenser af paradigmeskiftet er, at flygtningene ikke tør vise svagheder overfor ledere og kolleger af frygt for at tiltrække sig negativ opmærksomhed og miste deres arbejde i tilfælde af en potentiel fyringsrunde. På baggrund flygtninges overpræstation skabes der tilmed fortællinger om flygtningenes høje arbejdsmoral og loyalitet over for virksomhederne.
Trampolinhusets jobindsats
Flygtninge skal imødekomme virksomhedernes forventninger, men det kan de ikke lære på skolebænken eller i et IGU-forløb. I stedet er det noget, de skal lære gennem praksis. Sådan konkluderer specialet.
I Trampolinhuset er det netop den praksis, der efterleves i jobindsatsen Next Practice. Her bliver flygtninge trænet i jobmarkedets forventninger gennem virksomhedsbesøg og forberedende praktikker.
Tilknytning til arbejdsmarkedet er en central del af integrationsprocessen, og selvforsørgelse står højt på de flestes ønskeliste. Derfor er det også en central del af Trampolinhusets arbejde med flygtninge.
Gennem besøg hos virksomheder, ser og oplever brugerne i Trampolinhuset hvad der forventes af dem, men også hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet. At komme ud og se arbejdspladserne giver billeder og forståelse, som man ikke kan opnå på skolebænken.
Støt flygtninges vej i job
Integrationen kommer ikke af selv – men Trampolinhusets jobindsats er et skridt i den rigtige retning. Men vores arbejde jobindsatse er afhængigt af økonomisk støtte fra privatpersoner. Hvis du, din kæreste eller din mor også har mulighed for at støtte vores arbejde med en fast donation, vil det gøre en stor forskel for vores arbejde.
Læs mere
