Et sporskifte i den rigtige retning
Trampolinhusets business workshop fører deltagerne ud af huset og ud ad mange nye veje, der peger i retning af en selvstændig fremtid. Senest førte sporene til Metro Service på Amager, der åbnede deres haller og gav gruppen indsigt i arbejdslivet hos en professionel virksomhed.
Annette Cecilie Jensen og Mona Birch Torbensen
Metrotoge stod linet up som puslespilsbrikker klar til at blive matchet, da Trampolinhusets business workshop ankom til Metro Service på Amager. Her blev gruppen mødt af to venlige herrer, der skulle føre dem rundt på det travle værksted. Alle fik et besøgskort til at hænge om halsen, og så gik rundvisningen i gang. Turen gik blandt andet til support-og signalrummet, der med det blotte øje kunne ligne et rum for tv-producenter. Rummet var spækket med skærme og knapper – det er nemlig herfra, samtlige metroer bliver guidet døgnet rundt. I stewardrummet blev deltagerne præsenteret for de apparater, man til daglig ser stewarden i metroen gå rundt og kontrollere med.
Nye billeder på nethinden
Besøget i værkstederne og signalrummene har en helt særlig betydning, fortæller jobkoordinator i Trampolinhuset og leder af business workshoppen Simon Christensen: ”Hvordan ser en virksomhed ud i Danmark? Det får man kun billeder på nethinden af ved rent faktisk at komme ud og besøge en. Gennem vores virksomhedsbesøg får deltagerne øjnene op for, at det faktisk er muligt for mange af dem at komme ud i jobs, som også er velbetalt”.
Jobindsats giver mulighed for selvforsørgelse
Trampolinhuset har igennem de sidste tre år udviklet jobindsatsen Next Practice. Her træner man aktivt de forskellige kompetencer, der skal til for at komme ud på arbejdsmarkedet i Danmark. Udover sprogundervisning og samfundsforståelse favner denne jobindsats også en række business workshops. Og det er ikke noget for dem, der bare vil sidde på skolebænken og lytte passivt. Udover at tage på tur til Metro Service øver deltagerne sig blandt andet også på interviewsituationer ved at gennemføre fiktive jobsamtaler.
Simon Christensen fortæller: ”Alle de her aktiviteter giver empowerment, og er med til at skubbe den enkelte hen mod muligheden for at få et job. Det er nemlig langt de flestes ønske at blive selvforsørgende. I vores business workshop tager vi de temaer op, der er vigtige for at komme ud i beskæftigelse eller for at skabe sin egen virksomhed”.
Hvor fører sporene hen?
Hos Metro Service viste de to medarbejdere deltagerne videre rundt. Dørene til en farverig vaskehal blev åbnet og bød på en skarp lugt af giftstoffer. Metro Service står for drift, vedligehold og kundeservice for blandt andet transportselskabet Københavns Metro. Det betyder blandt andet, at de står for at fjerne graffiti på de mange togvogne. Måske netop derfor var det så rart for troppen, at turen gik videre ud i den friske luft for at se de togspor, hvorfra metrotogene bliver skilt ad og fragtet ind på værkstedet.
Deltagerne fik da også nye input for hvert stop hos Metro Service. Ivrige efter flere informationer stillede de én efter én spørgsmål til de to medarbejdere, der viste rundt. De lærte også, at der findes et uddannelsestilbud direkte tilpasset jobbet som steward hos Metro Service – og at det tager 10 uger og kræver danske sprogkundskaber. Hvem ved om sporet fører denne vej for nogle af deltagerne?
Støt flygtninges vej i job
Integrationen kommer ikke af selv – men Trampolinhusets jobindsats er et skridt i den rigtige retning. Men vores arbejde jobindsatse er afhængigt af økonomisk støtte fra privatpersoner. Hvis du, din kæreste eller din mor også har mulighed for at støtte vores arbejde med en fast donation, vil det gøre en stor forskel for vores arbejde.
Læs mere
Vi kræver retfærdig behandling af statsløse flygtninge i Danmark. Marchér med os i solidaritet den 10. juni kl. 13. Vi samles på Christiansborg Slotplads, hvorfra vi går rundt i Indre By, og slutter tilbage på Christiansborg til taler, poesi og musik.
Lørdag den 17. juni fra kl. 16–01 holder vi støttefest for Trampolinhuset i BumZen på Nørrebro. Mød op med din familie og venner til et brag af en fest med folkekøkken, bar, tombola, DJs og musik – og vær’ med til at støtte Københavns eneste medborgerhus for folk på flugt❣️
Trampolinhuset inviterer til stormøde om afviste asylbørns massive mistrivsel i det danske udrejsesystem torsdag den 1. juni fra kl. 15–17:00 i Union på Nørrebro. Kom og vær med til at diskutere, hvad vi kan gøre!
Trampolinhuset inviterer til stor fest lørdag den 15. april fra kl. 18–02 i Impact Roasters fantastiske lokaler ved Flintholm Station 💃🏻🕺🏿🎶 Kom – det er også din fest!
Vi har netop opdateret vores fredagsprogram og eventkalender for foråret 🌱 Vi har en række spændende arrangementer på vej! Tjek det ud...
Weekend Trampolinhuset har sammen med fem europæiske partnere organiseret en spørgeskemaundersøgelse om unge europæeres holdninger til flygtninge og indvandrere. Resultatet er nedslående læsning for os, men det er godt at kende problemets omfang, før man går i aktion!
Når Weekend Trampolinhuset åbner igen efter juleferien den 6. januar, får vi nye åbningstider og en ny medarbejder!
Weekend Trampolinhuset holder juleferie fra den 19. december til den 5. januar. Vi åbner igen fredag den 6. januar kl. 14. Tusind tak for et fantastisk 2022 ❤️ God jul, godt nytår og på gensyn i 2023!
🎄 Kom til festlig juleafslutning i Weekend Trampolinhuset med julebanko, julefilm og julefolkekøkken ☃️♥️ Klik for at læse mere.
Søndag den 18. december fortsætter vi vores gratis foredragsserie om det danske asylsystem, når Sine Hav fra Dansk Flygtningehjælp gæster Weekend Trampolinhuset. Hun vil fortælle os mere om, hvad der kræves for at kunne ansøge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Efter foredraget er du velkommen til at joine vores hyggelige juleafslutning.
Overvejer du at blive frivillig i Weekend Trampolinhuset, eller er du allerede frivillig, men har endnu ikke været til infomøde? Så kom til infomøde for nye frivillige søndag den 27. november kl. 16–17.
Julen nærmer sig med hastige skridt 🎄⛄️❄️ Det fejrer vi i Weekend Trampolinhusets Børneklub med en masse hyggelige juleaktiviteter for børn og deres forældre. For det er ikke sjovt at fejre jul på et asylcenter eller fejre jul i et fremmed land, man lige er flygtet til. Klik for at se vores festlige juleprogram 🥨🎁💝
Velkommen i Weekend Trampolinhuset fredag den 11. november kl. 16–19 til launch af det nye nummer af visAvis, et magasin produceret af aktivister med forskellige baggrunde og pas siden 2009. Launchen inkluderer oplæsninger, filmvisninger og mad.
ER DU I TVIVL OM, hvor du skal sætte dit kryds ved folketingsvalget i morgen, hvis du ønsker en mere menneskelig flygtninge- og asylpraksis? Så læs med her…
De iranske beboere på udrejsecenter Avnstrup inviterer til demonstration lørdag d. 5. november på Christiansborg Slotsplads, København fra kl. 14–16. Iran er ikke sikkert – derfor kræver de iranere, der bor i danske udrejsecentre, at de får deres asylsager genoptaget, og at de ikke skal underlægges udrejsesystemet!
📣 Er du i Kassel i de kommende uger for at se den banebrydende documenta fifteen-udstilling, inden den lukker den 25. september, så vil Trampolinhuset blive meget glad for at se dig til et af vores arrangementer om det globale nords dysfunktionelle asylpolitik, og hvordan man kan forestille sig asyl anderledes. Alle arrangementer er gratis og foregår på engelsk. Klik for at læse mere 👉👉🏽👉🏿
Weekend Trampolinhuset tilbyder nu gratis juridisk rådgivning til asylansøgere, afviste asylansøgere og flygtninge med ophold i Danmark hveranden fredag (ulige uger) fra kl. 14–18 og hveranden søndag (lige uger) fra kl. 14–18 af Weekend Trampolinhusets juridiske rådgiver Michelle Keun-Rasmussen. Klik for mere info…
Overvejer du at blive frivillig i Weekend Trampolinhuset, eller er du allerede frivillig, men har endnu ikke været til infomøde? Så kom til infomøde for nye frivillige søndag den 28. august kl. 16–17.
Kom til en af årets fedeste sommerfester og støt samtidig op om Trampolinhusets arbejde for flygtninge og asylansøgere i Danmark. Festen finder sted den 20. august kl. 18–02 på Kapelvej 44, 2200 København N. Klik for at læse mere…
Denne sommer udstiller Trampolinhuset kunstprojekter og laver performances og workshops i Tyskland som en del af den store samtidskunstudstilling Lumbung – documenta fifteen. Trampolinhuset er en af 14 lumbung medlemmer i documenta fifteen, som finder sted over 100 dage fra 18. juni til 25. september 2022 i Kassel, Tyskland.
På søndag fortsætter vi vores foredragsserie om det danske asylsystem, når Anne Lund Preisler Herbst fra Dansk Flygtningehjælp gæster Weekend Trampolinhuset. Hun vil fortælle os mere om det såkaldte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik, som blev vedtaget af Folketinget i februar 2019.
Vi er så stolte over at kunne annoncere, at Project Art Works, et kollektiv af neurodiverse kunstnere og aktivister fra Storbritannien, vil besøge Weekend Trampolinhuset for at afholde en workshop med folk fra huset. Workshoppen, som har fået titlen "At massere asylsystemet", løber over to dage og er for personer i det danske asylsystem og i det danske integrationsprogram.
📣 Trampolinhuset er medarrangør af en stor demonstration på søndag den 17. april i København, som protesterer mod Danmarks tvangsudsendelsespraksisser, der splitter familier ad og tillader anvendelsen af magtmidler.
Den 1. maj måned kan du lære mere om flygtninges dårlige sundhedsvilkår ved Europas grænser. Det sker, når filmfestivalen Global Health Film Days i samarbejde med Læger uden Grænser og Weekend Trampolinhuset inviterer til film- og debatarrangement i Apostelkirken i København om levevilkårene for flygtninge og asylansøgere i den berygtede Moria-flygtningelejr på den græske ø Lesbos.
Spændende dukkeworkshop med Joachim Hamou på fredag i Weekend Trampolinhuset. Workshoppen er en del af Trampolinhusets bidrag til documenta fifteen-udstillingen, som finder sted i Tyskland til sommer❣️
På søndag afholder Dr. Poornima Luthra en workshop i Weekend Trampolinhuset om diversitet, lighed og inklusion. Hvad vi alle kan gøre for at blive en aktiv allieret af inklusion? Alle er velkomne!
Fredag den 11. marts kommer Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome Denmark forbi Weekend Trampolinhusets husmødet for at fortælle os om den særlov for ukrainske flygtninge, som forventes vedtaget i Folketinget inden for få dage. Alle er velkomne!
Søndag den 27. februar holder Mads Melin fra Dansk Flygtningehjælp foredrag i Weekend Trampolinhuset om asylproceduren i Danmark. Alle er velkomne!
Ved udgangen af 2020 måtte den prisvindende NGO Trampolinhuset efter 10 års virke dreje nøglen om pga. manglende finansiering. Nu genåbner Københavns flygtningemedborgerhus i mindre udgave i Apostelkirken på Vesterbro, fordi flygtninge i Danmark mere end nogensinde før har brug for et fællesskab, der forsvarer indgrebet i deres rettigheder.